Vælg din parkering
-
Bellakvarter P-hus 2 2300, København S
Pladsnr: ADK-3990
Vælg dit ønskede produkt
Din parkering (P-tilladelse) er gældende i nedenstående tidsrum.
Vær opmærksom på, at hvis du parkerer uden for de tilladte tider risikerer du at få en faktura/kontrolafgift/-gebyr, som ikke kan refunderes. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på kontakt@apcoaflow.dk
Persondatapolitik - Underretning om behandling af afgivne oplysninger
VIGTIG: Læs nedenstående tekst før du registrerer din parkering
REGISTRERING AF PARKERING (See English version below)
Når du registrerer dig på en af vores tjenester (f.eks. www.apcoaflow.dk, MobilParkering, europark.dk) eller sender en henvendelse til os, godkender du, at vi opbevarer og behandler de oplysninger, som du selv oplyser. Dine oplysninger bruges til, at vi kan behandle din henvendelse eller yde den service, som du har henvendt dig omkring. Dine oplysninger behandles fuldt fortroligt og i overensstemmelse med de gældende regler for behandling af personoplysninger. Der gives ligeledes accept til, at der rettes henvendelse til den oplyste e-mail for, at vi kan få bekræftet og ajourført dine registrerede oplysninger. Oplysningerne behandles ikke med henblik på andre formål end det, de er afgivet til. Som registreret har du ret til at gøre indsigelse, ligesom du kan få rettet, blive bekendt med og få slettet oplysninger om dig efter reglerne herom.
Du kan læse mere om vores databeskyttelsespolitik - se linket i bunden.
English version:
Data Protection Policy
REGISTRATION OF PARKING
IMPORTANT: Read the text below before you register your parking
Notification about the processing of the information provided
When you register in the system (for example www.apcoaflow.dk, MobilParkering, europark.dk), you agree that we store and process the information provided. The information is processed with the sole purpose of providing you with our parking services. Your information is treated in full confidentiality and in accordance with the applicable regulations for processing personal data. The information is not processed for any other purposes. As registered you have the right to object, as you can have your information modified or deleted according to the applicable regulations. You can read more about our data protection policy - see below
Databeskyttelsespolitik (Data Protection policy): LÆS MERE (read more)
Almindelige vilkår og betingelser for brug af APCOA FLOW App og www.apcoaflow.dk
APCOA FLOW App og https://apcoaflow.dk/ udbydes af APCOA PARKING Danmark A/S (”APCOA”)
Vi opbevarer og transmitterer brugeroplysninger krypteret. De indtastede personoplysninger registreres som beskrevet i vores persondatapolitik.
Indeholdt i APCOA FLOW er forskellige produkter. Ved at acceptere nærværende betingelser accepterer du samtidig at være bekendt med og at have accepteret nærværende vilkår og betingelser for brug af APCOA FLOWs produkter (APCOA FLOW Abonnementsparkering og APCOA FLOW Erhverv).
For særlige regler om APCOA FLOW Abonnementsparkering se herunder under ”APCOA FLOW Abonnementsparkering”.
APCOA kan indsamle information og udarbejde statistikker og rapporter med henblik på at forbedre og levere det bedste produkt samt service til Brugeren.
Gældende fra den 12. oktober 2022 (version 1.2.0)
1. Anvendelse
1.1. Disse Almindelige Vilkår og Betingelser (de ”Almindelige Vilkår og Betingelser”) gælder for leveringen af Tjenester fra APCOA PARKING Danmark A/S, CVR nr. 19055108, Hjulmagervej 4B, 7100 Vejle, (”APCOA”), til brugere (”Brugeren”) i Danmark.
1.2. 1.2 BEMÆRK! Brug af APCOA FLOW tjenester kræver, at du er registreret ejer eller bruger af køretøjet eller at du på anden vis har tilladelse til brug og registrering af køretøjet.
1.3. Alle Tjenester leveres i henhold til gældende lovgivning og i henhold til:
1.3.1. eventuelle individuelt aftalte betingelser og vilkår, og
1.3.2.disse Almindelige Vilkår og Betingelser.
1.3.3.I tilfælde af uoverensstemmelser mellem ovenstående bestemmelser, har de prioritet i ovenstående rækkefølge.
1.4. Punkt 4.1.4, 5.4 og 7.7 indeholder særlige bestemmelser om korrekt og gyldig indtastning af registreringsnummer og områdekode.
1.5. Punkt 5 indeholder særlige bestemmelser om anvendelsen af APCOA FLOW ERHVERV.
1.6. Punkt 4.3. indeholder særlige bestemmelser om anvendelsen af E-charge.
1.7. Punkt 14 indeholder særlige bestemmelser om anvendelsen af APCOA FLOWs tjenester i udlandet.
1.8. Ved registrering hos APCOA FLOW (se punkt 4), accepterer Brugeren at være underlagt disse Almindelige Vilkår og Betingelser. Der bliver indgået en bindende aftale (”Aftalen”), når APCOA FLOW har bekræftet Brugerens registrering, og Brugeren får adgang til APCOA FLOWs Tjenester.
1.9. Disse Almindelige Vilkår og Betingelser udgør Aftalen mellem APCOA FLOW og Brugeren.
1.10. Disse Almindelige Vilkår og Betingelser er gældende for alle transaktioner og registreringer via APCOA FLOW, herunder også APCOA FLOW ERHVERV og APCOA FLOW Abonnementsparkering.
2. Definitioner
2.1. I disse Almindelige Vilkår og Betingelser og i forbindelse med Tjenesterne gælder følgende definitioner:
Ved ”APCOA FLOW” forstås den digitale parkeringstjeneste som kan benyttes i forbindelse med betaling for parkering , via App og hjemmesiden;
Som ”App” forstås APCOA FLOWs mobiltelefonapplikation;
”APCOA FLOW-System” er APCOA FLOWs digitale system for tidssvarende parkering, som Brugeren opnår adgang til via, Appen og/eller via Hjemmesiden;
Ved ”Hjemmeside” henvises til APCOA FLOWs hjemmeside https://apcoaflow.dk/.
”Parkeringstjeneste” er Brugerens mulighed for at forvalte parkeringer i Appen;
En ”Parkeringsplads” er et fysisk område som matcher med et parkeringsområde markeret på oversigtskortet (ved parkeringsplads er ikke at forstå en afmærket parkeringsbås);
”Parterne” og ”Part” betyder APCOA FLOW og/eller Brugeren;
”Bruger” anvendes i disse Almindelige Vilkår og Betingelser om parkanten som benytter APCOA FLOW i forbindelse med betaling for parkering.
”Partner” betyder partnere, som APCOA FLOW samarbejder med;
”Tjeneste(r)” har den betydning der er angivet i punkt 3.1.1.
”Parkeringsafgiften” er prisen for den foretagne parkering.
”Aktive køretøj” betegner et køretøj som brugeren har valgt, at der automatisk sker betaling for i forbindelse med parkering på såkaldte ANPR-parkeringspladser. Betaling sker via den betalingsmetode som Brugeren har angivet som foretrukket.
”ANPR” står for Automatisk NummerPlade Registrering, hvorved forstås at køretøjets nummerplade aflæses automatisk og registreringsnummeret registreres i parkeringssystemet. Parkeringspladser med ANPR systemer er markeret med et kamera i APCOA FLOW og det fremgår af skiltningen på parkeringspladsen at nummerpladen aflæses.
2.2. Der kan være angivet definitioner andre steder i disse Almindelige Vilkår og Betingelser.
3. Almindelige Vilkår og Betingelser for Tjenesterne
3.1. Generelt
3.1.1. APCOA tilbyder et digitalt system for parkering (”APCOA FLOW”), hvorved APCOA FLOW, (i samarbejde med andre Partnere,) giver Brugeren mulighed for at administrere parkering af køretøjer (”Parkeringstjenesten”) og opladning af el-køretøjer. Parkeringstjenesten og de til enhver tid øvrige tjenester leveret af APCOA FLOW kaldes samlet for ”Tjenesterne”.
3.1.2. For en detaljeret beskrivelse af Tjenesterne henvises til de, til enhver tid angivne informationer på Hjemmesiden og https://apcoaflow.apcoa.dk/.
4. Særlige betingelser og vilkår for brug af APCOA FLOW
4.1. Betingelser for anvendelse
4.1.1.Parkeringstjenesten kan alene anvendes på parkeringspladser og i parkeringsområder/-zoner (hver for sig en ”Parkeringsplads”), som:
(i) til enhver tid fremgår af oversigtskortet i Appen og på Hjemmesiden,
(ii) der er opsat APCOA FLOW skiltning på,
(iii) og har automater med APCOA FLOWs mærkater, eller på anden vis bærer APCOA FLOWs mærker, der angiver, at APCOA FLOW kan anvendes.
4.1.2. Når Parkeringstjenesten anvendes, skal Brugeren påbegynde en parkering ved at aktivere enten;
Appen;
4.1.3.For at sikre, at parkering er påbegyndt på korrekt vis, skal Brugeren undersøge, at en bekræftelse på korrekt og gyldig påbegyndt parkering er modtaget via
- Appen, såfremt Appen anvendes; eller
- Email-bekræftelse
4.1.4.En parkering er kun gyldig, hvis App har bekræftet parkeringen, og viser en igangværende korrekt registreret parkering/betaling.
4.1.5. Ved anvendelsen af Parkeringstjenesten, skal Brugeren i forbindelse hermed korrekt angive det parkerede køretøjs registreringsnummer samt områdekode på den pågældende Parkeringsplads.
4.1.6. Brugeren skal sikre sig, at områdekoden svarer til områdekoden på den pågældende Parkeringsplads eller E-charge stander, som fremgår af APCOA FLOW skiltningen på parkeringspladsen eller i nærheden af Parkeringspladsens automater/E- charge standere. Brugeren er ansvarlig for angivelse af korrekt områdekode og registreringsnummer. APCOA FLOW påtager sig intet ansvar i forbindelse med forkert angivne registreringsnumre og/eller områdekoder.
4.1.7.Ved parkering på parkeringspladser hvor køretøjets nummerplade aflæses, skal områdekode ikke indtastes. Registreringsnummeret der parkeres med, skal være korrekt indtastet.
4.1.8. Det er en gyldighedsbetingelse for parkeringens registrering, at registreringsnummeret og områdekoden er indtastet korrekt.
4.1.9. Registrering af parkering i APCOA FLOW kan ske på en af følgende måder:
4.1.9.1. Ved manuel registrering skal Brugeren angive den ønskede parkeringstid, og bliver i denne forbindelse oplyst om prisen for den ønskede parkering. Ved Brugerens bekræftelse af den indtastede registrering, reserveres det oplyste beløb. Ved Brugerens stop af parkeringen, modificeres det reserverede beløb, således at der kun betales for den registrerede parkeringstid.
4.1.9.2. Ved automatisk registrering (ved parkering på ANPR-pladser) skal Brugeren forud for parkeringen have aktiveret køretøjet under ”køretøjer”. Ved parkering på ANPR-parkeringsplads, da igangsættes parkeringen ved indkørslen og afsluttes samt afregnes ved udkørslen. Det betales for den benyttede parkeringstid.
4.1.9.2.1. Ved Brugerens aktivering af køretøj accepterer Brugeren at der sker automatisk betaling via den foretrukne betalingsmetode når parkering sker på ANPR-parkeringsplads.
4.1.10. APCOA FLOW kan ikke gøres ansvarlig for præcisionen af Brugerens telefons GPS-position, ej heller kan APCOA FLOW gøres ansvarlig for mobildækning/signal i/på parkeringsområdet. Brugeren er ansvarlig for at den angivne position modsvarer brugerens parkerede køretøjs position.
4.1.11. Oplysninger om parkeringer foretaget af Brugeren, vil være tilgængelige for Brugeren via ”parkeringer, og sådanne oplysninger vil som udgangspunkt være tilgængelige i mindst 12 måneder.
4.1.12. I forhold til opbevaring og behandling af personoplysninger, da henvises til den til enhver tid gældende persondatapolitik, som findes på https://www.apcoa.dk/persondatapolitik/.
4.2. Generelt
4.2.1. Parkeringstjenesten gør det muligt for Brugeren at påbegynde en parkering, og ved manuel påbegyndelse angive foreløbig parkeringstid, stoppe og afslutte den påbegyndte parkering. Yderligere er det muligt for Brugeren at forlænge den foreløbig angivet parkeringstid.
4.2.1.1. Påmindelse: Det er muligt at få en påmindelse før den manuelle igangsatte parkering udløber, forudsat at der i Appen er givet tilladelser til push-meddelelser. Det er brugerens ansvar at sikre, at korrekt afslutning af parkering sker, uanset om påmindelsen udebliver.
4.2.1.2. Stop parkering: Forlades parkeringspladsen før den valgte parkerings tid udløber, er det muligt aktivt at stoppe den igangværende parkering, hvorved der kun betales for den periode, hvor parkeringen har været aktiv. Brugeren henvises til altid at forholde sig til parkeringsprisen, som fremgår af skiltningen og/eller betalingsautomaten. Afhængigt af prisstrukturen på parkeringspladsen, da vil det på de fleste parkeringspladser være muligt at stoppe parkeringen, så der ikke betales for ”ubrugt tid”. NB! Nogle parkeringspladser kræver betaling pr. påbegyndt tidsperiode og evt. forud, hvilket betyder, at i tilfælde af, at en sådan parkering stoppes, da opkræves det forud godkendte beløb uanset stopningen. Stoppes parkeringen ikke, vil der ikke kunne ske refusion af betaling for ”overskydende tid”.
4.2.1.2.1. Ved overskydende tid skal forstås, den periode, hvor der er en gyldig registrering af parkering på parkeringspladsen, men hvor køretøjet ikke har befundet sig på parkeringspladsen.
4.2.1.3. Forlængelse: Forlængelse af en parkering foretages ved at trykke på ”forlæng” og derpå anføre det nye sluttidspunkt for parkeringen, derefter godkendes beløbet. Herefter vil nedtællingen af parkeringsperioden for køretøjet blive opdateret ud fra det forlængede parkeringstidspunkt. Forlængelse medfører, at der igangsættes en ny parkering ved udløb af den oprindelige parkering.
4.2.1.4. Hvis det ikke er muligt at udføre et køb på et givet tidspunkt ved hjælp af APCOA FLOW softwaren, er Brugeren ansvarlig for at betale for parkeringen på anden vis f.eks. ved at købe en gyldig P-billet i betalingsautomat og i øvrigt iagttage de skiltede regler og vilkår for parkering. Årsager til at APCOA FLOW ikke kan benyttes omfatter, men er ikke begrænset til f.eks.: dårlig/ingen internetadgang, server-nedetid pga. vedligeholdelse, opdateringer m.m.
4.2.2.Var Brugeren ikke fører af køretøjet på tidspunktet for parkeringen, men har brugeren angivet køretøjet som aktivt, da har brugeren accepteret at betaling automatisk sker via den foretrukne betalingsmetode. Det interne forhold mellem Brugeren og eventuel tredjemand er APCOA FLOW uvedkommende.
4.2.3.Pålægges det parkerede køretøj et kontrolgebyr, for en parkering uoverensstemmende med de regler og vilkår som fremgår af skiltningen på parkeringspladsen, hæfter føreren for betaling af et sådant kontrolgebyr, uanset hvem der har foretaget betalingen for parkeringen.
4.2.3.1. ”Kontrolgebyr” anvendes i denne sammenhæng som samlebetegnelse for hhv. kontrolgebyr, kontrolafgift, parkeringsbøde etc.
4.2.4. I det tilfælde, at parkeringen er foretaget med et køretøj, hvor registreret ejer/bruger er et selskab, og køretøjet er pålagt et kontrolgebyr, er det Brugerens ansvar på tilstrækkeligvis, at dokumentere, at den foretagne parkering ikke er sket i erhvervsøjemed. Kan Brugeren ikke løfte denne bevisbyrde anses den registrerede ejer/bruger, for at være rette debitor og der vil i dette tilfælde, ved forsinket betaling, udover eventuelle rykkere blive opkrævet et kompensationsbeløb på kr. 310,00 i overensstemmelse med bek. nr. 105 af 31/01/2013 § 2, stk. 1.
4.2.5.Var Brugeren ikke fører af køretøjet på tidspunktet for parkeringen, accepterer Brugeren herved at skulle oplyse hvem føreren var. Ved mangelfulde eller urigtige oplysninger vil kontrolgebyret, samt evt. rykkergebyrer, i deres helhed blive fastholdt overfor Brugeren.
4.2.6. Brugerens betaling af den pågældende parkeringsafgift (inklusiv moms) er fastsat på baggrund af de gældende takster (”Parkergsafgiften”) i forbindelse med, at Brugeren afslutter en parkering, eller alternativt starter en fast parkeringstid gennem Parkeringstjenesten.
4.2.7.Brugeren kan ikke fremsætte krav om reduktion af kontrolgebyret, på baggrund af gennemført betaling i APCOA FLOW. Dette vilkår er gældende uanset, hvorvidt kontrolgebyret er pålagt på baggrund af Brugerens fejlregistrering i APCOA FLOW ellers Brugerens parkering i strid med de øvrige skiltede regler og vilkår på parkeringspladsen.
4.2.8. Brugeren har desuden ikke krav på tilbagebetaling af betaling foretaget via APCOA FLOW, medmindre opkrævningen skyldes en fejl hos APCOA FLOW, som Brugeren ikke har haft eller kunne have indflydelse på.
4.3. APCOA FLOW E-charge vilkår
4.3.1.Betaling for parkering samt opladning af køretøj kan ske via APCOA FLOW ved angivelse af korrekt områdekode.
4.3.2. BEMÆRK: Ved parkering i parkeringsbåse reserveret til el-køretøjer under opladning, skal parkeringen og opladningen være registreret i APCOA FLOW appen, inden parkering og opladning påbegyndes.
4.3.3. APCOA FLOW skal benyttes i forbindelse med betaling for parkering samt opladning via APCOA FLOW E-charge ladestandere.
4.3.4.Ved brug af APCOA FLOW i forbindelse med benyttelse af APCOA FLOW E-charge ladestander, da giver brugeren meddelelse til APCOA, om at opladning af parkeret køretøj påbegyndes, den foreløbige ladetid, afslutning af opladning og hvis nødvendigt, om forlænget ladetid.
4.3.5. Registrering og betaling for parkering samt opladning sker på samme måde som anført under pkt. 4.
4.3.6. Ved betaling via APCOA FLOW og brug af APCOA FLOW E-charge ladestander betales hhv. for retten til at parkere på den pågældende parkeringsplads samt en ladeafgift.
4.3.6.1. Ladeafgiften er fastsat på baggrund af at der lades 11KW/time.
4.3.6.2. Betaling for parkering samt ladeafgift sker samlet og kravet fremgår i APPCOA FLOW appen forinden registrering og betaling gennemføres.
4.3.7. Ved registrering er de øvrige betingelser og vilkår for brug af APCOA FLOW appen ligeledes gældende, herunder at korrekt og gyldig registrering samt betaling forudsætter korrekt indtastning af områdekode samt det parkerede køretøjs registreringsnummer. Det er brugerens ansvar, at de indtastede oplysninger er korrekte og kontrollerbare samt at betaling kan gennemføres.
4.3.8.Områdekoden som skal benyttes i forbindelse med betaling for opladning samt parkering fremgår af skiltningen opsat ud for båsene, som er reserveret til el-køretøjer. Det er brugerens ansvar, at korrekt områdekoden indtastes.
4.3.8.1. Ved betaling til områdekode tilknyttet APCOA FLOW E-charge ladestander, men uden at en parkeringsbås reserveret til APCOA FLOW E-charge benyttes, da vil der ikke ske refusion af indbetaling.
4.3.9. Det er til hver en tid brugerens ansvar, at de skiltede regler og vilkår som fremgår af parkeringspladsen iagttages. Ved uoverensstemmelser mellem skiltningen og disse betingelser og vilkår, da har skiltningens ordlyd forrang. Såfremt parkering ikke er foretaget i overensstemmelse med de skiltede regler og vilkår vil et kontrolgebyr kunne pålægges, som ikke efterfølgende vil kunne blive annulleret.
4.3.9.1. Parkering i båse reserveret til El-køretøjer kan kun ske mod betaling og køretøjet skal være under opladning i hele perioden, som parkeringsbåsen benyttes. Er køretøjet ikke under opladning og/eller er parkeringen ikke registreret i APCOA FLOW appen, da vil et kontrolgebyr som ikke kan annulleres, blive pålagt.
4.3.9.2. Opstår der problemer i forbindelse med brug af APCOA FLOW E-charge ladestander skal brugeren kontakte APCOA PARKING på det på ladestanderen oplyste telefonnummer.
4.3.10. Oplysninger som Brugeren har registreret i forbindelse med registrering og betaling sker på samme måde som nævnt i pkt. 4.
5. Adgang til Tjenesterne, registrering af oplysninger, osv.
Adgang til Tjenesterne, oprettelse samt betaling for parkering via APCOA FLOW kan ske ved, at Brugeren oprettes som bruger. Brug af APCOA FLOW kræver, at der er tilknyttet et gyldigt betalingsmiddel i Brugerens APCOA FLOW App. De betalingsmidler som Brugeren gyldigt kan tilknytte som betalingsmiddel er; Bankkort og Erhvervsparkering. Det er en gyldighedsbetingelse, at der er dækning på det tilknyttede og valgte betalingsmiddel.
5.1. Ved oprettelsen og senere brug af APCOA FLOW er det en forudsætning, at Brugeren oplyser korrekt og gyldigt:
5.1.1. Navn
5.1.2. Mailadresse
5.1.3.Mobilnummer
5.1.4.Adgangskode
5.1.5.Registreringsnummer, på mindst ét køretøj
5.1.6.Betalingsmiddel
5.1.6.1. Grupper af medarbejdere med adgang til de registrerede oplysninger:
5.1.6.1.1. Underleverandører (under udøvelse af support)
5.1.6.1.2. APCOAs Medarbejdere (under udøvelse af support i forbindelse med Brugers henvendelser)
5.2. En parkering igangsættes via App eller www.apcoaflow.dk.
5.3. For at anvende APCOA FLOW skal der forud for parkeringens registrering være tilknyttet og valgt et gyldigt betalingsmiddel i Appen eller på www.apcoaflow.dk.
5.3.1. BEMÆRK: Det er ikke muligt at ændre betalingsmiddel i forbindelse med en igangværende parkering, hvorfor det er Brugerens ansvar, at det korrekte og gyldige betalingsmiddel vælges forud for parkeringen.
5.4. Instrukserne som fremgår af skærmen skal følges:
5.4.1. For at Brugeren kan benytte APCOA FLOW til betaling for parkeringer, er det en gyldighedsbetingelse, at Brugeren registrerer korrekt og gyldigt registreringsnummer (nummerplade), områdekode, betalingsmiddel og parkeringstid.
5.4.2. Det skal eftertjekkes, at det/den registrerede registreringsnummer og områdekode er korrekt angivet, af Brugeren.
5.4.3. APCOA FLOW forbeholder sig ret til at afvise en ansøgning om oprettelse og betaling for parkering.
5.4.4. Det præciseres, at der kun er sket gyldig betaling for parkeringen, hvis der er foretaget korrekt angivelse af registreringsnummeret på det køretøj, der parkeres samt, at den indtastede områdekode er overstemmende med områdekoden som fremgår af APCOA FLOW skiltningen gældende for den pågældende parkeringsbås, hvor køretøjet befinder sig.
5.5. Ved manglende gyldig registrering af parkeringen risikerer køretøjet at blive pålagt et kontrolgebyr.
5.6. Ved gennemført køb/reservation, ses en bekræftelse i Appen under aktive parkeringer eller www.apcoaflow.dk, samt en mail som bliver fremsendt til den oplyste e-mailadresse.
5.7. Ved køb gennem APCOA FLOW stilles der en uspecificeret parkeringsbås til rådighed på den/det valgte parkeringsplads/parkeringssted og i den valgte periode. APCOA kan ikke gøres ansvarlig, hvis der ikke er ledige parkeringsbåse (da der ikke er tale om booking). Parkering bør derfor ikke købes før køretøjet er behørigt parkeret på parkeringspladsen.
5.8. Bruger har ikke krav på tilbagebetaling af ubenyttet parkering. Se punkt 4.2.1.2.
6. Flytning af Data
6.1. Brugeren accepterer, at såfremt APCOA finder det nødvendigt at flytte brugerens data til en anden platform, oprettet med samme formål som indeholdt i nærværende aftale, sker dette uden forudgående meddelelse og i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesretlige regler.
7. APCOA FLOW ERHVERV
7.1. APCOA FLOW ERHVERV er en tjeneste, som tilbydes udelukkende til virksomheder oprettet med et cvr.nr.
7.2. Virksomheden som benytter APCOA FLOW ERHVERV (”Administrator”), skal oplyse korrekte, anvendelige og nødvendige oplysninger til brug for oprettelse.
7.3. Brugeren kan ikke oprette en APCOA FLOW ERHVERV konto, men kan benytte APCOA FLOW ERHVERV (Tilføje ”erhvervsparkering som betalingsmiddel), når Brugeren tildeles en unik erhvervsparkeringskode.
7.4. Det er alene Administrator, som kan tildele Brugeren den unikke erhvervsparkeringskode.
7.4.1.”Brugeren” skal i sammenhæng med APCOA FLOW ERHVERV forstås som den medarbejder, der anvender Erhvervsparkering som betalingsmiddel i forbindelse med registrering af parkering.
7.4.2.”Erhvervsparkering” er det betalingsmiddel, som Brugeren har adgang til at anvende i Appen, efter at Brugeren har modtaget en gyldig Erhvervsparkeringskode fra Administrator og korrekt indtastet og registreret denne i APCOA FLOW.
7.5. Det er alene Administrator, som bestemmer hvilke medarbejdere, der skal kunne benytte Erhvervsparkering ved betaling for parkering.
7.5.1.Hvis der sker ændringer i de registrerede oplysninger, er Bruger forpligtet til hurtigst muligt at opdatere APCOA FLOW kontoen med de korrekte oplysninger, så APCOA altid har ajourførte oplysninger.
7.5.2.Det er Brugers ansvar, at de registrerede oplysninger om Brugeren er korrekte.
7.6. Brugeren modtager en unik Erhvervsparkeringskode, fra Administrator, som skal benyttes i forbindelse med, at Brugeren vælger Erhvervsparkering, i Appen, som betalingsmiddel.
7.6.1. APCOA kan ikke gøres ansvarlig for hverken autoriseret eller uautoriseret brug af Erhvervsparkeringskoden.
7.7. Såfremt APCOA FLOW ERHVERV benyttes som betalingsmiddel for parkeringen, da, anses parkeringen for foretaget i erhvervsmæssigt øjemed.
8. Brugerens forpligtelser og ansvar
8.1. Brugeren er til hver en tid ansvarlig for at afgive korrekte oplysninger om Brugeren, og at relevante køretøjer er korrekt registrerede hos APCOA FLOW. Brugeren skal umiddelbart efter oprettelsen/registreringen, logge på ”Min Konto” for at sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte. APCOA FLOW kan aldrig være eller blive ansvarlig for fejlregistreringer/-indtastninger, uanset registreringsmetode.
8.2. Brugeren er ansvarlig for løbende at sikre, at betalingsmidlet som er registreret, og som anvendes via APCOA FLOW, ikke er blokeret, er gyldig og at der er tilstrækkelig dækning på det registrerede betalingsmiddel. Ved udløb af et registreret betalingsmiddel skal Brugeren give APCOA FLOW oplysninger (ved en opdatering i Appen under ”betalingsmetoder”) om et nyt betalingsmiddel. Oplysningen om nyt betalingsmiddel skal gives senest ved udgangen af den kalendermåned, der går forud for den kalendermåned, hvor det registrerede betalingsmiddel ikke længere er anvendeligt.
8.3. Sikker og forsvarlig opbevaring af login-oplysningerne, er Brugerens ansvar.
8.4. Yderligere er det Brugerens ansvar at login-oplysningerne ikke videregives eller på anden måde gøres tilgængelig for uautoriserede personer.
8.5. Det er udelukkende Brugerens ansvar, at Brugerens APCOA FLOW konto kun anvendes og bliver anvendt af rette personer.
8.5.1. Brugeren skal straks informere APCOA FLOW (f.eks. ved henvendelse til APCOA FLOWS Kundeservice eller ved en opdatering af oplysningerne i ”Min Konto”), såfremt:
8.5.1.1. Brugeren har grund til at tro, at en uautoriseret person har fået adgang eller kendskab til Login-oplysningerne;
8.5.1.2. registrerede oplysninger om Brugeren er blevet ændret og/eller bør opdateres; eller
8.5.1.3. Brugeren ikke længere råder over et registreret køretøj eller ikke længere skal betale for parkeringer foretaget med et registreret køretøj,
8.5.2. Informationen skal i første omgang ske ved, at Brugeren selv opdaterer oplysningerne i APCOA FLOW. Det er Brugerens ansvar, at der ikke er registreret køretøjer, som brugeren ikke skal betale for.
APCOA FLOW kan herved tage de nødvendige forholdsregler, eksempelvis at ændre/blokere Login-oplysningerne og/eller Brugerens konto eller bede Brugeren opdatere Brugerens registrerede oplysninger.
Brugeren er ligeledes forpligtet til at orientere APCOA FLOW om øvrige forhold af betydning for Aftalen og/eller leveringen af Tjenesterne.
8.5.3. Brugeren er ansvarlig for at sikre, at Appen til enhver tid er opdateret.
Mobiltelefon eller andet teknisk udstyrs korrekte funktionalitet, er til hver en tid Brugerens ansvar. Det er Brugerens ansvar at det benyttede medie er kompatibelt med Tjenesterne og Appen. De til enhver tid gældende funktionskrav til Tjenesterne og Appen kan indhentes ved henvendelse til Kundeservice.
8.6. Brugeren er til enhver tid forpligtet til at overholde gældende love og regler samt de regler og vilkår, som fremgår af skiltningen på den pågældende parkeringsplads, hvor Brugeren parkerer sit køretøj.
8.7. Brugeren er ansvarlig for, at parkering påbegyndes korrekt ved angivelse af det parkerede køretøjs registreringsnummer og områdekode gældende for den benyttede parkeringsplads. Brugeren er ansvarlig for at sikre, at områdekoden angivet af Brugeren er korrekt, også selvom områdekoden foreslås i Appens lokalitetsfunktion.
BEMÆRK: Såfremt der ikke indtastes korrekt registreringsnummer og/eller områdekode, er der ikke foretaget gyldig betaling for parkeringen, hvorfor det parkerede køretøj risikerer at blive pålagt et kontrolgebyr.
8.8. Brugeren er ansvarlig for at sikre, at en påbegyndt parkering afsluttes. Såfremt Brugeren ikke angiver en foreløbig sluttid eller en total parkeringstid, når parkering påbegyndes, er Brugeren ansvarlig for at afslutte parkeringen manuelt. Afslutning af parkeringen kan ske via Appen, eller ved henvendelse til APCOA FLOW vha. de kontaktoplysninger som fremgår af Appen, hjemmesiden og APCOA FLOW skiltene.
8.9. Såfremt Parkeringstjenesten ikke er tilgængelig eller er ude af drift, når Brugeren skal parkere, eller mens Brugeren parkerer (f.eks. af grunde der kan henføres til telefonen, mobiltelefonen eller andet teknisk udstyr anvendt af Brugeren, eller på grund af fejl, afbrydelse eller forsinkelse af telefon, internet eller andre kommunikationsnetværk), er Brugeren ansvarlig for, at der foretages betaling på anden vis og som angivet af den opslåede skiltning på parkeringspladsen (eksempelvis ved betaling i den pågældende automat).
8.9.1. Brugeren er ansvarlig for betaling af eventuelle kontrolgebyrer eller afgifter for ukorrekt parkering (som meddeles eller indkræves i forbindelse med parkeringsrestriktionsovertrædelser).
8.9.1.1. Såfremt det parkerede køretøj er registreret til et selskab, anses parkeringen for foretaget i arbejdsmæssigsammenhæng, hvorfor Selskabet i denne situation vil blive anset for rette debitor.
8.10. Brugeren har mulighed for at se parkeringshistorikken for de parkeringer Brugeren har betalt for via APCOA FLOW.
8.11. Al parkering købt/reserveret via APCOA FLOW sker på eget ansvar, medmindre andet specifikt fremgår af disse vilkår og betingelser.
8.12. APCOA påtager sig intet ansvar i forbindelse med ulykker, tyveri, skader på personer, køretøjer, udstyr og effekter, i forbindelse med at køretøjet holder parkeret på en parkeringsplads. APCOA kan ikke gøres ansvarlig for nogen form for indirekte tab eller følgeskader.
9. Klageadgang
9.1. I tilfælde af mangelfuld Tjeneste eller forkert opkrævning, skal Brugeren straks og senest 30 dage efter ydelsen af den pågældende Tjeneste blev leveret eller efter, at Brugeren konstaterede eller burde have konstateret den pågældende forkerte opkrævning, indsende en skriftlig klage til APCOA FLOWs kundeservice. Klagen skal klart angive manglen eller fejlen. Brugeren skal yde rimelig assistance til APCOA FLOW i forbindelse med eventuelle undersøgelser i forbindelse med klagen.
9.2. Klager over pålagte kontrolgebyrer skal ske til udstederen af det/de pålagte kontrolgebyr(er).
10. Vilkår og Priser
10.1. Brugeren hæfter til hver en tid for alle betalinger foretaget via APCOA FLOW.
10.2. Betalinger foretages ved, at Brugeren registrer et gyldigt betalingsmiddel i Appen. Betaling vil blive opkrævet via det af Brugeren registrerede betalingsmiddel.
Når et køretøj er markeret som aktivt, da har Brugeren accepteret, at betaling automatisk sker via det angivne foretrukne betalingsmiddel.
Administrator vil blive faktureret ved betalinger hvor Erhvervsparkering er registreret som betalingsmiddel. Brugeren vælger og godkender betalingsmetoden i forbindelse med ansøgning om registrering.
Det er Brugerens ansvar, at korrekt og gyldigt betalingsmiddel angives inden parkeringen igangsættes.
Fejlagtig anvendelse af Erhvervsparkering er alene et anliggende mellem Administrator og Brugeren.
10.3. Ved forsinket betaling vil der blive opkrævet eventuelle rykkere i overensstemmelse med gældende lovgivning.
10.4. Alle priser angives i danske kroner og inklusive moms. Prisen som skal betales for den foretagne parkering, afhænger af den valgte parkeringsplads, den valgte parkeringsperiode, samt om en igangværende parkering forlænges.
10.5. Ved oprettelse af en parkering samt ved forlængelse oplyses det, hvor meget den pågældende parkering eller forlængelse koster, og dette beløb skal godkendes, før parkeringen bliver oprettet og/eller forlænget.
10.6. Ud over timeprisen for parkering, opkræves et driftsgebyr. Driftsgebyret udgør p.t. kr. 4,00 pr. foretaget parkering. Det aktuelle driftsgebyr fremgår til hver en tid i appen eller hjemmeside. Prisen der skal betales for parkeringen, er angivet i App og på www.apcoaflow.dk. I forbindelse med oprettelse af en parkering fremgår ved valg af parkeringsplads, den samlede pris for den ønskede parkering.
10.7. APCOA forbeholder sig retten til at ændre afgifter og priser.
10.8. BEMÆRK: APCOA FLOW forbeholder sig retten til at opdatere og ændre Appens såvel som hjemmesidens indhold uden forudgående varsel.
11. Fortrydelsesret
11.1. I henhold til den danske forbrugeraftalelov (Lov nr. 1457 af 17. december 2013), har Brugeren ret til at fortryde indgåelsen af Aftalen ved meddelelse herom til APCOA FLOWs kundeservice inden for 14 dage efter godkendelse af registreringen.
11.2. Brugeren er indforstået med at Købelovens normale fortrydelsesret på 14 dage kun gælder parkering, som endnu ikke er trådt i kraft (gyldige) på fortrydelsestidspunktet. Bestiller Brugeren således parkering med gyldighedsperiode fra samme dag (straks) ophører fortrydelsesretten ligeledes samme dag (straks) og de ellers gældende 14 dages fortrydelsesret fraskrives dermed af Brugeren. Ved Brugerens køb af parkering med gyldighedsperiodes begyndelse senere end 14 dage fra indgåelse af abonnementsaftale har Brugeren 14 dages fortrydelsesret.
11.3. For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal fortrydelsesmeddelelsen være indleveret til APCOA FLOW senest på 14. dagen for den dag, hvor indbetalingen er registreret hos APCOA FLOW.
11.3.1. Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
11.3.2. For at udøve fortrydelsesretten skal Brugeren sende os en e-mail eller et brev, hvor Brugeren skriver, at køb/reservation fortrydes.
11.4. Vær opmærksom på, at indkørsel på parkeringspladsen/godkendelse af købet i app eller www.apcoaflow.dk, anses for accept af, at parkering påbegyndes. Fortryder du herefter dit køb i app eller www.apcoaflow.dk, reduceres din tilbagebetaling med en forholdsmæssig del af den samlede pris for parkeringen i den købte periode, baseret på det antal dage/timer/minutter, køretøjet har holdt parkeret, indtil APCOA FLOW modtog registreringen om udøvelse af fortrydelsesretten.
12. Vilkår for afmelding
12.1. Brugeren kan vælge at lukke Brugerens konto i Appen, eller ved at lukke Brugerens konto via hjemmesiden, hvorved Brugerens APCOA FLOW konto ugyldiggøres, således at Brugeren ikke længere har mulighed for at betale for parkering via APCOA FLOW.
12.2. Brugeren har mulighed for, at slette Erhvervsparkering som betalingsmiddel, men fortsat anvende APCOA FLOW.
12.3. APCOA FLOW kan ikke gøres ansvarlig for Administrators/Brugerens fejlagtige sletning.
12.4. Ved Administrators opsigelse af aftale om APCOA FLOW ERHVERV, lukkes Administrators konto, hvorved Brugeren vil blive frataget Erhvervsparkering som betalingsmiddel.
12.5. Ubetalte forhold vil blive opkrævet i overensstemmelse med indgået aftale, selvom Brugeren lukker APCOA FLOW kontoen.
13. Løbetid, førtidig opsigelse mv.
13.1. Denne Aftale er gyldig fra APCOA FLOWs godkendelse af Brugeren og indtil den opsiges i overensstemmelse med vilkårene i Aftalen eller indtil andet skriftligt aftales.
13.2. APCOA FLOW er berettiget til straks at suspendere Brugers adgang til Tjenesterne, annullere Brugerens konto og/eller opsige Aftalen med øjeblikkelig virkning, såfremt
13.2.1. Brugeren væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Aftale;
13.2.2. Brugeren ikke opfylder, eller der er rimelig grund til at antage, at Brugeren ikke vil opfylde sine betalingsforpligtelser i forhold til APCOA FLOW,
13.2.3. Brugeren, efter APCOA FLOWS rimelige vurdering, kan forventes at blive betalings udygtig;
13.2.4. Brugeren anvender APCOA FLOWs Tjenester i strid med Aftalen eller som på anden vis er til skade for eller påvirker APCOA FLOW eller eventuelle tredjeparter negativt;
13.2.5. Brugeren gentagne gange har parkeret et køretøj i strid med gældende love, regler og/eller regler angivet af den pågældende Parkeringsudbyder;
13.2.6. Brugeren har afgivet forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger, eller
13.2.7. APCOA FLOW, på baggrund af en overordnet vurdering, finder det sandsynligt, at Brugeren kan være involveret i eller indblandet i kriminelle aktiviteter.
13.2.8. Opsigelse af Aftalen skal ske skriftligt til kontakt@apcoaflow.dk eller via formularen på Hjemmesiden: https://apcoaflow.dk/customersupport/contact
13.3. Opsigelse af Aftalen (uanset grund) påvirker ikke de rettigheder og/eller forpligtelser, som en Part har pådraget sig overfor den anden Part forud for datoen for opsigelsen af Aftalen.
14. APCOA FLOWs erstatningsansvar
14.1. APCOA FLOWs samlede erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder overstige et beløb svarende til Kr. 38.000,00, med mindre APCOA FLOW har handlet forsætligt eller har udvist grov uagtsomhed.
14.2. APCOA er ikke ansvarlig for ulykker, tyveri, personskader, skader på køretøjer, udstyr eller andre effekter monteret på eller i køretøjet.
14.3. APCOA er ikke ansvarlig for hverken indirekte tab eller følgeskader. APCOA og APCOA FLOW er ikke erstatningsansvarlig i relation til Brugerens forhold til evt. tredjemand
14.4. APCOA er ikke erstatningsansvarlig for skader eller tab, som Administrator og/eller Brugeren har pådraget sig som følge af:
14.4.1. Parkering på en parkeringsplads;
14.4.2. Brugerens fejl eller uagtsomhed, herunder hvis Brugeren ikke på korrekt vis har påbegyndt eller afsluttet en parkering (uanset om der er valgt at modtage en påmindelse eller en push-meddelelse fra APCOA FLOW), eller hvis Brugeren har angivet en forkert områdekode i forhold til en Parkeringsplads og/eller registreringsnummer, ved påbegyndelsen af en parkering (uanset om Brugeren har angivet en sådan områdekode manuelt, eller denne er foreslået via lokalitetsfunktionen i Appen);
14.4.3. at Brugeren ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til denne Aftale og vilkår for brug af APCOA FLOW eller at Brugeren på anden vis ikke har fulgt APCOA FLOWs instrukser;
14.4.4. at Brugeren har parkeret køretøjet i strid med gældende love, regler og/eller regler angivet på den opslåede skiltning på pågældende parkeringsplads, hvor Brugeren parkerer køretøjet;
14.4.5. fejl eller utilstrækkelig funktionalitet på Brugerens mobiltelefon eller andet teknisk udstyr (såsom at udstyret er slukket eller batteriet er løbet tør for strøm);
14.4.6. sammenbrud, afbrydelse eller forsinkelser på telefon, internet eller andre kommunikationsnetværk, eller telekommunikationsoperatørens handlinger eller udeladelser, som påvirker Tjenestens funktionalitet eller tilgængelighed;
14.4.7. fejl eller defekt i en teknisk funktion, som angiver prisen for den pågældende Parkeringsafgift;
14.4.8. at Tjenesten er blevet afbrudt af APCOA FLOW på grund af forhold, der viser sig at være forkerte, men som APCOA FLOW havde grund til at tro var korrekte på tidspunktet for afbrydelsen, og som retfærdiggjorde afbrydelsen;
14.4.9. afbrydelser eller utilstrækkelig adgang til en eller flere Tjenester, som APCOA FLOW ikke med rimelighed havde kunnet forudse;
14.4.10. at en Parkeringsplads foreslået af APCOA FLOW ikke er ledig, når Brugeren ankommer dertil;
14.4.11. uautoriseret brug af Login-oplysninger og/eller Tjenester; eller
14.4.12. force majeure (se punkt 17).
14.5. APCOA FLOW er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for indirekte skader såsom eksempelvis driftstab og tab af data. APCOA FLOW er ikke erstatningsansvarlig i relation til Administrators og/eller Brugerens forhold til eventuelle tredjeparter.
15. Brugerens erstatningsansvar
15.1. Brugeren skal holde APCOA skadesløs for erstatningskrav eller tab som følge af Brugerens fejl eller uagtsomhed, Brugerens manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til denne Aftale eller på anden vis manglende overholdelse af APCOA FLOWs instrukser.
Brugeren skal ligeledes holde APCOA FLOW skadesløs for krav fra tredjeparter, som er en direkte eller indirekte følge af Brugerens anvendelse af en Tjeneste.
16. APCOA FLOW i udlandet
16.1. Hvis Brugeren besøger et andet land end Danmark, kan Brugeren kun bruge APCOA FLOW Tjenesterne, forudsat at Brugeren downloader og anvender Den anvendelige APCOA FLOW App for det land. Bruger ønsker at foretage en parkering i, samt accepterer de lokale APCOA FLOW betingelser.
16.2. Vær opmærksom på, at APCOA FLOW Tjenesterne leveres af det lokale APCOA FLOW Selskab, og når Brugeren bruger APCOA FLOW i udlandet, indgås aftale således med dette selskab.
16.3. APCOA PARKING Danmark A/S er på ingen måde associeret med og kan ikke gøres ansvarlig for APCOA FLOW Apps, som findes og anvendes uden for Danmarks grænser.
16.4. Det er kun muligt at benytte Appen ved betaling for parkeringer foretaget i Danmark, som gyldigt kan benyttes i forbindelse med betaling for parkering foretaget i Danmark.
17. Immaterielle rettigheder
17.1. Brugeren accepterer, at software aldrig kan testes i alle mulige situationer, og at afvigelser fra den aftalte funktionalitet samt at uforudsete fejl og afbrydelser kan opstå. APCOA FLOW er generelt tilgængeligt 24 timer i døgnet, dog med undtagelse af planlagte afbrydelser til opgraderinger, ændringer og vedligeholdelse. Retten til at opdatere APCOA FLOW med nye funktioner eller på anden vis foretage ændringer, eksempelvis for at tilpasse systemet til ny teknologi, nye sikkerhedsstandarder eller nye administrative procedurer etc. forbeholdes af APCOA. APCOA påtager sig intet ansvar for eventuelle skader eller tab i forbindelse med manglende adgang til APCOA FLOW, at APCOA FLOW er ude af drift eller indeholder fejl.
17.2. Alle ophavsrettigheder (herunder rettigheder til kildekoder, computerprogrammer, algoritmer og objektkoder) og øvrige immaterielle rettigheder (heriblandt patentrettigheder og varemærker) vedrørende APCOA FLOW og dets indhold, ejes eller licenseres af APCOA eller dets leverandører og partnere. Administrator eller Brugeren får ikke i medfør af denne Aftale overdraget nogen af disse rettigheder. Det er ikke tilladt at anvende APCOA FLOW eller dets indhold til kommercielle formål. Brugeren har ikke ret til at kopiere, distribuere, sælge, offentliggøre, overdrage, udlåne, underlicensere, ændre eller på anden vis råde over softwaren indeholdt i APCOA FLOW. Brugeren har ikke ret til at foretage, demontering, reverse engineering, dekompilering eller på anden vis forsøge at få adgang til software kildekoden.
17.3. At alle oplysninger og al data, som overføres til APCOA FLOW, er fri for skadelige elementer, kildekoder eller malware (såsom virus, orm og trojanske heste) skal sikres og garanteres af Brugeren. Oplysninger, som Brugeren uploader til Mine Sider eller gør tilgængelig via Appen, må ikke krænke tredjemands immaterielle rettigheder eller på anden vis strider mod love, regler eller andres rettigheder. Det er Brugerens ansvar tredjemands eller andres immaterielle rettigheder ikke krænkes.
17.4. Medmindre APCOA FLOW har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er APCOA FLOW ikke ansvarlig for, at eventuelle data bliver gjort tilgængelige for tredjemand. APCOA FLOW anvender sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af data
18. Force majeure
18.1. APCOA FLOW er ikke erstatningsansvarlig eller ansvarlig for nedbrud eller forsinkelser i gennemførelsen af betingelserne i denne Aftale som følge af forhold, som er uden for APCOA FLOWs rimelige kontrol.
19. Fortrolighed
19.1. Brugeren accepterer, at APCOA FLOW rapporterer eventuelt misbrug af Tjenesterne, ulovlige aktiviteter, ulovlig eller upassende adfærd og/eller mistanke herom til politiet eller andre kompetente myndigheder.
20. Lovvalg og tvister
20.1. Denne Aftale er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret.
Enhver tvist, uenighed eller ethvert krav opstået på grundlag af eller i forbindelse med denne Aftale, eller enhver misligholdelse, opsigelse eller ugyldighed heraf, skal som udgangspunkt løses ved frivillig aftale mellem Parterne. Hvis enighed ikke kan opnås i første omgang, afholdes en drøftelse mellem en repræsentant valgt af Brugeren og APCOA. Såfremt Parterne ikke kan nå til en aftale, kan tvisten, blive behandlet af de danske domstole med byretten i Kolding som første instans.
Dette punkt 19.1 er gældende efter ophøret eller udløbet af denne Aftale.
20.2. Hvis en bestemmelse i denne aftale tilsidesættes som ugyldig, skal Aftalen i øvrigt opretholdes, og den ugyldige bestemmelse erstattes med en gyldig bestemmelse, som det er muligt.
20.3. APCOA forbeholder sig ret til at ændre disse almindelige betingelser og vilkår for brug af APCOA. Såfremt dette sker, skal APCOA straks oplyse herom, og gøre en ny version af de almindelige betingelser og vilkår for brug af APCOA FLOW tilgængelig. Såfremt Brugeren herefter fortsætter med at anvende tjenesterne, anses dette for en accept af disse ændringer. Uanset dette forbeholder APCOA sig ret til at ændre priser og gebyrer/afgifter som følge af stigning i driftsomkostninger, øvrige omkostninger samt afgifts- og gebyrstigninger mv. De til enhver tid gældende almindelige vilkår og betingelser findes i App eller på www.apcoaflow.dk under punktet ”Kundeservice”.
FLOW Abonnementsparkering (passes)
ABONNEMENTSBETINGELSER
1. Ved oprettelse og benyttelse af APCOA FLOW Abonnementsparkering, accepteres, udover nedenstående, også de almindelige vilkår og betingelser for brug af APCOA FLOW. Disse betingelser fremgår af APCOA FLOW appen og på https://www.apcoaflow.dk/customersupport/terms.
a. Ved indgåelse af aftale om abonnementsparkering opnår Brugeren en tidsbegrænset digital p-tilladelse.
2. Abonnementsparkeringsaftalen gælder for det valgte antal abonnementsparkeringsaftaler, som berettiger til parkering i samme antal parkeringsbåse på den valgte parkeringsplads. For Abonnementsparkering er det en gyldighedsbetingelse, at køretøjet registreres korrekt i APCOA FLOW. Korrekt og gyldig registrering kræver, at registreringsnummeret er registreret korrekt samt at køretøjet er korrekt registreret på abonnementsparkeringsproduktet.
Det registrerede køretøj må parkere i parkeringsbåse, som ikke på anden måde er reserveret. Dette gælder døgnet rundt alle ugens dage.
a. Abonnementsparkeringen vil fremgå under aktive parkeringer, Lejede P-pladser.
b. Det er en gyldighedsbetingelse for korrekt og gyldig registrering, at det registrerede køretøj er valgt som favoritbil, og fremgår korrekt registreret på abonnementsparkeringsproduktet under lejede P-pladser.
3. Abonnementsparkeringsaftalen gælder for benyttelse af, en afmærket parkeringsbås efter ”først til mølle-princippet’. Dvs. Brugeren opnår med Abonnementsparkeringsaftalen alene en ”flydende ret” til en afmærket parkeringsbås, som ikke på anden vis er reserveret. I tilfælde af, at der ikke forefindes en ledig afmærket parkeringsbås, kan APCOA ikke gøres ansvarlig herfor, ligesom brugeren ikke har krav på reduktion af vederlaget.
a. Den omstændighed, at Brugeren ikke benytter abonnementsparkering, i den fulde valgte periode, medfører ikke at Brugeren er berettiget til en reduktion af vederlaget.
4. Abonnementsparkeringsaftalen træder i kraft fra og med den af Brugeren valgte dato, og løber i den anførte periode. Abonnementsparkeringsaftalen kan uden nærmere begrundelse opsiges straks af APCOA. Brugeren kan tidligst opsige til udgangen af en købt periode. Opsigelse sker ved, at Brugeren ikke fornyer eller forlænger Abonnementsparkeringsaftalen. I tilfælde af, at Brugeren har valgt automatisk fornyelse, skal brugeren stoppe automatisk fornyelse for at opsige abonnementsparkeringsaftalen.
a. Brugeren kan til enhver tid kun opsige Abonnementsparkeringsaftalen til udløb af den valgte periode. I så fald vil der ikke blive hævet penge fra Brugerens betalingskort før der oprettes en ny Abonnementsparkeringsaftale.
b. Abonnementsparkeringen er gældende fra den valgte dato og i den valgte periode. En abonnementsparkeringsaftale er således ikke nødvendigvis gældende fra den 1. til den 1. i en måned, medmindre Brugeren har valgt dette.
5. Brugeren er til enhver tid selv ansvarlig for, at der er en gyldig abonnementsaftale på det køretøj, som parkeres på parkeringspladsen. Det er ligeledes Brugerens eget ansvar, at tilknyttede køretøjer er registreret korrekt og fyldestgørende på profilen. Der kan pålægges kontrolafgift, såfremt der ikke er sket korrekt og fyldestgørende registrering af et parkeret køretøj. Kontrolafgiften kan ikke efterfølgende eftergives.
6. Abonnementsparkeringsaftalens indhold, priser og eventuelle særlige betingelser for Produktpakkerne vil til enhver tid være angivet på Hjemmesiden og i Appen. Vederlaget betales forud. Første gang ved Abonnementsparkeringsaftalens indgåelse.
a. Brugeren vil i nogle tilfælde få udleveret en unik produktkode, som skal anvendes ved registreringen. I forbindelse med modtagelse af den unikke produktkode orienteres Brugeren om, hvorledes brugeren skal forholde sig i forbindelse med betalingsforpligtelsen samt hvorledes registrering af den unikke produktkode skal ske.
b. I tilfælde af at abonnementsparkeringsaftalen enten opsiges, ophæves, fortrydes eller at den udleverede unikke produktkode annulleres eller spærres, er APCOA berettiget til at benytte de registrerede oplysninger, herunder brugers e-mailadresse mv. i.h.t. pkt. 17., til at afgive meddelelse herom.
7. Vederlaget pristalsreguleres hvert år den 1. januar uden yderligere varsel, hvor det reguleres med nettoprisindekset for oktober md. i det foregående år, dog med minimum 3% (afrundet til nærmeste hele kroner) i forhold til vederlagsbetalingen året før. Indeksregulering af vederlaget sker på grundlag af det umiddelbart før reguleringen gældende vederlag, uanset om dette vederlag måtte være fremkommet ved regulering på anden måde end ved indeksregulering.
a. Udover ovenstående indeksregulering forbeholder APCOA sig ret til at ændre priser og gebyrer/afgifter som følge af stigning i driftsomkostninger, øvrige omkostninger samt afgifts- og gebyrstigninger mv. Sådanne ændringer træder tidligst i kraft ved udgangen af løbende måned + 1 måned efter, at brugeren er blevet informeret om sådanne ændringer.
8. APCOA tager forbehold for prisfejl, prisændringer og opdateringsfejl.
9. Såfremt Brugeren har valgt automatisk fornyelse, er det brugerens eget ansvar at ”stoppe” den automatiske fornyelse, ved at opsige Abonnementsparkeringsaftalen. Det forhold at betaling stoppes, er ikke at anse for en opsigelse.
10. Al færdsel og parkering foregår på brugers eget ansvar. APCOA er ikke ansvarlig for tyveri eller skader, som måtte blive påført brugerens køretøj, uanset årsagen hertil.
11. Abonnementsparkeringsaftalen må ikke uden skriftligt samtykke fra APCOA, bruges til andet end parkering af det korrekt registrerede køretøj, med en registreret totalvægt på max. 3.500 kg.
12. Brugeren er ved denne Abonnementsparkeringsaftale gjort udtrykkeligt opmærksom på, at indgåelse af denne Abonnementsparkeringsaftale ikke berettiger brugeren til at annullere pålagte kontrolgebyrer. Abonnementsparkeringsaftalen er først gyldig fra det tidspunkt, hvor registreringsnummeret er registreret korrekt. Abonnementsparkeringsaftalen er kun gyldig for det køretøj, som er registreret korrekt.
a. Abonnementsparkeringsaftalen berettiger kun til parkering på det område, som fremgår af abonnementsparkeringsaftalen, i de afmærkede parkeringsbåse hvor det ikke fremgår, at der er særlige regler gældende for parkering i disse parkeringsbåse. Der gøres opmærksom på, at Abonnementsparkeringsaftalen ikke er en gyldig parkeringstilladelse til parkering i parkeringsbåse, som er reserveret.
13. Ved brugerens væsentlige misligholdelse af aftalen kan APCOA ophæve Abonnementsparkeringsaftalen med øjeblikkelig virkning. Som væsentlig misligholdelse betragtes blandt andet, men er ikke begrænset til, manglende betaling af det aftalte vederlag, misligholdelse af denne aftales bestemmelser samt enhver overtrædelse af parkeringsbestemmelserne. Ved væsentlig misligholdelse er APCOA berettiget til at pålægge kontrolgebyr og eventuelt fjerne eller tage brugerens køretøj i forvaring indtil, de skyldige gebyrer og omkostninger er betalt. Brugeren har ikke adgang til modregning, selvom der måtte være/ er uenighed om kravet.
a. APCOA kan opsige Abonnementsparkeringsaftalen skriftligt med 1 måneds varsel i tilfælde af, at der skal udføres vedligehold, ombygning, renovation o.lign. forhold, der medfører, at APCOA permanent ikke kan benytte parkeringsbåsen længere
14. I henhold til den danske forbrugeraftalelov (Lov nr. 1457 af 17. december 2013), har Brugeren ret til at fortryde indgåelsen af Aftalen ved meddelelse herom til APCOA FLOWs kundeservice inden for 14 dage efter godkendelse af registreringen. For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal fortrydelsesmeddelelsen være indleveret til APCOA FLOW senest på 14. dagen for den dag, hvor indbetalingen er registreret hos APCOA FLOW.
a. Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag
b. For at udøve fortrydelsesretten skal Brugeren sende os en e-mail eller et brev, hvor Brugeren skriver, at køb/reservation fortrydes.
Vær opmærksom på, at indkørsel på parkeringspladsen/godkendelse af købet i app eller www.apcoaflow.dk, anses for accept af, at parkering påbegyndes og en accept af at 14 dages fortrydelsesret frasiges. Fortryder du herefter dit køb i app eller www.apcoaflow.dk, reduceres din tilbagebetaling med en forholdsmæssig del af den samlede pris for parkeringen i den købte periode, baseret på det antal dage/timer/minutter, køretøjet har holdt parkeret, indtil APCOA FLOW modtog registreringen om udøvelse af fortrydelsesretten
15. Eventuelle tvister mellem APCOA og brugeren vedrørende forståelsen af denne aftale skal afgøres ved de almindelige domstole med anvendelse af dansk ret. Som værneting er aftalt retten i Kolding.
16. Brugeren er ikke berettiget til at fremleje parkeringsbåsen.
17. APCOA er parkeringsadministrator på vegne af pladsejer/pladsejers ejendomsadministrator. Al henvendelse vedr. nærværende kontrakt skal ske til APCOA. Ophører APCOA som parkeringsadministrator, vil aftalen blive overdraget til ny parkeringsadministrator.
18. I forhold til opbevaring og behandling af personoplysninger, da henvises til den til enhver tid gældende persondatapolitik som fremgår af apcoa.dk.
Hvis oplysningerne ønskes slettet betragtes dette som opsigelse af abonnementsparkeringsaftalen. Det skyldes at APCOA i disse tilfælde ikke kan opretholde aftalen uden de nævnte oplysninger.
BEMÆRK, at Brugeren har pligt til at holde de i APCOA FLOW registrerede oplysninger ajourført. Dvs. Brugeren skal give APCOA besked om, hvis der sker ændring i adresse, e-mail mv. eller evt. registreringsnummer på det køretøj, der skal benyttes i APCOA FLOW. Såfremt dette ikke efterkommes, er APCOA berettiget til at slette de allerede registrerede oplysninger og ophæve abonnementsparkeringsaftale for at overholde den gældende persondatalovgivning.
APCOA PARKING Danmark A/S
Kontaktoplysninger
APCOA PARKING Danmark A/S
Hjulmagervej 4B, 7100 Vejle
CVR: ?19055108?
E-mail: kontakt@apcoaflow.dk
Tlf.nr.: 45 26 76 90
www.apcoaflow.dk
Revideret den 12.10.2022